AGORA er Rahbeks ungeforum
Nyheder fra vores ungeforum, AGORA, vil blive præsenteret her på siden.
I efteråret 2026 får AGORA travlt på tværs af landet. Som led i vores demokrati-tourné besøger vi gymnasier i Jylland og på Fyn, hvor vi inviterer unge ind i samtaler om demokrati, fællesskab og medborgerskab.
Selvom AGORA er på farten, fortsætter vi også vores ungefora i København. Efter hver af Rahbeks saloner på Vartov fra august til december 2026 holder AGORA ungeforum for unge under 30 år. Her skaber vi et rum for samtale, refleksion og nye perspektiver i forlængelse af aftenens salon.
Torsdag den 3. september 2026 afholder vi igen Ungdommens demokratiske samtale med inviterede gymnasieelever m.fl. på Vartov. AGORA-deltagere er også velkomne denne dag. Læs om Ungdommens demokratiske samtale her.
Ønsker du information om AGORA, er du velkommen til at skrive til agora@rahbekshojskole.dk



AGORA har vundet EU’s Charlemagne-pris for ungeprojekter i Danmark

Vi er både meget stolte og dybt taknemmelige over, at AGORA’s oplægsserie om Europas friheds- og folkehelte har vundet den danske landekonkurrence i EU’s Charlemagne-pris for ungeprojekter 2026.
Det er en stor anerkendelse af AGORA’s arbejde for at give unge et levende kendskab til de europæere, som gennem historien har kæmpet for frihed, sandhed og folkestyre — ofte med store personlige omkostninger. At netop denne oplægsserie hædres, betyder meget for os, fordi den udspringer af et ønske om at bringe unge tættere på Europas historie, kulturarv og de forbilleder, der har været med til at forme vores fælles demokratiske tradition.
Vi er utrolig taknemmelige for alle de deltagere, oplægsholdere, bidragsydere og støtter, som har gjort serien mulig. Prisen er i høj grad også deres.
Næste skridt er den europæiske finale i Aachen til maj, hvor AGORA skal repræsentere Danmark. Det er vi både beærede over og meget glade for, og vi håber, mange vil sende gode tanker med på vejen.
AGORAs oplægsserie om europæiske friheds- og folkehelte
Maj 2026: Jan Kubiš & Sophie Scholl
April 2026: Lord Byron & Rafael del Riego
Marts 2026: Thomas Paine & P.F. Suhm
Februar 2026: Jeanne d’Arc
Januar 2026: Cicero
November 2025: Olympe de Gouges
Oktober 2025: Martin Luther
September 2025: Sokrates
For kontakt: agora@rahbekshojskole.dk
Følg os på de sociale medier:
